PetiteKnit

Holiday Slipover Junior

Normalpris
45,00 kr
Udsalgspris
45,00 kr
Normalpris
Udsolgt
stk pris
af 
- +

Holiday Slipover Junior strikkes oppefra og ned i glatstrik. Først strikkes rygstykket, så skuldre og forstykket og til sidst kroppen. Nederst på kroppen strikkes en todelt ribkant, hvor bagerste ribkant strikkes længere end forreste ribkant. Langs halsåbning og ærmegab strikkes der til sidst ribkanter, der afsluttes med italiensk aflukning eller tubular bind-off for et flot og færdigt udtryk.

Lav en strikkeprøve inden du går i gang. Bemærk, at der strikkes med tre tråde (to af det tykke garn og en tråd silk mohair).

 

Garnforslag fra Knit by Flintholm: 150 (150) 200 (200) 200 g Pura Lana fra Gepard Garn (50 g = 115 m) (to tråde) strikkes sammen med 25 (25) 25 (25-50) 50 g Kid Seta fra Gepard Garn (25 g = 212 m) (én tråd) eller Soft silk mohair fra Knitting for Olive (25 g = 230 m) (én tråd). (Bemærk, at der strikkes med to tråde af det tykke garn og en tråd silk mohair. Garnforbruget angiver det totale garnforbrug). Strikkeelastik til halskanten.

Størrelser: 4-6 (6-8) 8-10 (10-12) 12-14 år

Slipoverens mål:

Overvidde: 72 (76) 80 (86) 90 cm

Rygbredde øverst inkl. ribkant: 28 (29) 32 (33) 34 cm

Dybde på ærmegab: 18 (19) 19 (22) 22 cm

Længde midt bag inkl. ribkant i halsen: 45 (47) 48 (51) 52 cm

Strikkefasthed: 10 masker x 14 pinde i glatstrik på pind 10 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning

Vejledende pinde: Rundpind 10 mm (60 eller 80 cm), rundpind 9 mm (40 og 60 cm)

Sværhedsgrad: ★ ★ (2 ud af 5).