Om Knit by Flintholm

 
Garnbutikken på gården:
Knit by Flintholm ligger tæt ved Nordskoven i Stenlille mellem Sorø og Holbæk. Garnbutikken åbnede i efteråret 2021, og har åbent enkelte dage samt efter aftale. Her har du mulighed for at mærke kvaliteterne i garnet, og får inspiration og vejledning til dine næste strikkeprojekter. På gården har vi også et lille økologisk landbrug med marker, gotlandske får og vores skov på 22 hektar.

Garn i 100% naturlige fibre:
Garnet hos Knit by Flintholm er nøje udvalgt i 100% naturlige fibre - så helt enkelt - garn uden acryl og polyester. Desuden har jeg fravalgt alle garner med Superwash behandling.

Alle garnmærker du finder hos mig, er transparente med deres produktion. For dem er det en naturlighed at have højt fokus på dyrevelfærd, arbejdsforhold og at have en miljømæssig ansvarlig produktion.

            
 

Bag Knit by Flintholm:
En længerevarende drøm om en lille strikkebutik blev til virkelighed, da vi overtog Flintholm i sommeren 2021. Jeg lærte at strikke som barn, men min interesse for strik, har for alvor taget fart de seneste år. Jeg har stor passion for rene materialer af høj kvalitet, som holder sig smukke i lang tid. Derfor er Knit by Flintholm blevet til, ud fra følgende grundsten:

- Garn af høj kvalitet i 100% naturlige fibre.

- Strikkeopskrifter fra designere der har gjort sig umage med at lave den perfekte pasform og gode vejledninger.

- Og vigtigst af alt: Dine strikkeprojekter skal blive til noget! Så hvis du føler at du er gået i stå, eller har fået valgt det forkerte garn hos mig, er du altid velkommen til at tage kontakt, så vi sammen kan finde den bedste løsning. Garn er en skøn resurse som skal bruges og ikke forblive i strikkekurven.

 

Tak for at du besøger mit strikkeunivers

Marie